Åbning af udbetaling af tilskud til bygningsmalervirksomheder fra MALKOM + loft for tilskud

13.06.2019

Som bekendt yder kompetencefonden MALKOM tilskud til efteruddannelsesaktiviteter for medlemmer af Danske Malermestre og til virksomheder, som har tiltrådt overenskomsten mellem Danske Malermestre og Malerforbundet.

Pr. 1 januar 2019 blev der åbnet op for tilskud igen: 

Bestyrelsen har besluttet, at der nu er et loft på udbetaling af tilskud pr. virksomhed (pr. CVR-nr.) på 150.000 kr. pr. år

Virksomheder, som i 2018 har modtaget mere end 50.000 kr. i tilskud fra MALKOM, kan dog først søge om tilskud til medarbejdernes efteruddannelse fra 1. april 2019.

Tilskuddet er sat til maksimalt 150,- kr. pr. time.

PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S, som administrerer MALKOM, kan automatisk oprette ansøgninger for medarbejderes deltagelse i AMU-kurser tre måneder bagud i tid, men desværre ikke for perioden 1. januar til 7. marts. Såfremt I har haft medarbejdere på AMU-kurser i den periode, skal I selv oprette ansøgningen i udbetalingssystemet. Log ind på udbetalingssystemet med jeres virksomheds NemID via:
https://www.pension.dk/virksomhed/uddannelse/

Har du spørgsmål?

Så kontakt venligst PensionDanmarks virksomhedsrådgivning på telefon 7012 1342 på hverdage i tidsrummet 8 – 21. Der sidder virksomhedsrådgivere klar til at hjælpe dig med ansøgningerne, hvis du har brug for hjælp.

 

Med venlig hilsen

Per Vangekjær
Formand

Tilbage til nyheder