Du er nu landet på Malerfagets Faglige Fællesudvalgs hjemmeside

Fællesudvalget er ansvarlig for erhvervsuddannelserne bygningsmaler, skiltetekniker og autolakerer, og du kan læse mere om disse uddannelser på denne hjemmeside.

Uddannelse

En ultrakort beskrivelse af de tre fag

Bygningsmaleren er både en alsidig håndværker og en kompetent rådgiver. Arbejdsopgaverne spænder vidt: Vægge, lofter, vinduer, træværk og facader bliver behandlet og får nye, friske farver. Handler det om restaurering og byfornyelse, tager bygningsmaleren de gamle maleteknikker i brug.

Skilteteknikerens arbejde kan ses overalt: På butiksfacader, idrætsanlæg, udstillinger, lufthavne, banegårde og mange andre steder. Skilteteknikere arbejder tit sammen med tegnestuer og arkitektfirmaer om design og udførelse af skilteopgaver. Faget udvikler sig hurtigt, og der kommer hele tiden nye digitale teknikker, som du skal bruge sammen med de mere håndsværksmæssige teknikker i dit arbejde.

Uden autolakererer ville den danske bilpark se helt anderledes ud. Resultatet af autolakererens arbejde kører rundt på de danske landeveje hver eneste dag. Bilister, der har haft uheld og småskader, kan takke autolakereren for, at deres bil igen kommer til at se ud som ny.


Videoer: Danmarksmestre fra Skills 2016

Nyheder