Godkendelse af virksomhed som lærested
En virksomhed kan først oprette uddannelsesaftale med en elev, når den er godkendt som praktikvirksomhed af Malerfagets Faglige Fællesudvalg. Udvalget skal vurdere, om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden er tilfredsstillende.
Godkendelsesprocedure
For at blive godkendt skal virksomheden udfylde et spørgeskema om uddannelsesrelevante forhold i virksomheden.
Spørgeskemaet kan rekvireres som en skrivbar PDF-fil ved at klikke her:
Skemaet kan ligeledes rekvireres hos Fællesudvalget (T: 33 15 61 01, M: post@mffu.dk) eller på de tekniske skoler.
Skemaet skal udfyldes på tro og love af den ansvarshavende og tilbagesendes til Fællesudvalget hurtigst muligt.
Når Fællesudvalget har truffet sin afgørelse, bliver virksomheden og den tekniske skole underrettet om afgørelsen.
Hvis virksomheden bliver godkendt, kan den nu ansætte elever. Godkendelsen gælder (normalt) for en periode på 4 år.
Godkendelseskriterier
Mesteren skal være faguddannet inden for den pågældende branche eller under hele uddannelsesforløbet til stadighed beskæftige én faguddannet svend pr. elev.
Virksomheden skal have en alsidig produktion, så de arbejdsmæssige krav til oplæringen kan opfyldes.
Herudover skal virksomheden opfylde de sikkerhedsbestemmelser, der er gældende for den pågældende branche.