Svendeprøvebeskrivelse (kort udgave) 

Tilmelding

Før lærlingen skal til svendeprøve fremsender Malerfagets faglige Fællesudvalg en mail til virksomheden med en anmodning om, at tilmelde lærlingen via www.mffu.dk/forvirksomheder/tilmeldingtilsvendeprøve. Lærlingen er tilmeldt, når praktikerklæring indsendes i udfyldt stand og svendeprøvegebyret på 5.500,- kr. er betalt.

Danske Malermestre har indgået en organisationsaftale om, at hele svendeprøvegebyret for alle medlemmer af Danske Malermestre vil blive betalt af Malerfagets kompetencefond MALKOM.

 

 

Det påhviler virksomheden

  • at tilmelde lærlingen rettidigt.

  • at informere lærlingen om prøvens indhold (henvis lærlingen til denne og udprint PDF-filen til lærlingen)

  • at sikre sig, at lærlingen møder rettidigt til svendeprø­vestarten og medbringer de nødven­dige værktøjer og materialer (ikke tapet - der forefindes i lærlingens svendeprøvebås)

Gebyret er på 5.500,- kr. pr. lærling, og det dækker udgifter til lokaleleje, opsyn, bedømmelse, admi­nistra­tion samt spånplade til opgave 10.

Virksomheden afholder udgifter til materialer, lærlingens løn samt eventuelle rejse- og op­holds­udgif­ter. Hvis det er nødvendigt for lærlingen at bo på skolehjem under prøveaflæg­gelsen, skal man træffe aftale med skolen om dette.

Selv om svendeprøven afholdes på erhvervsskolen, er den ikke en del af et skoleophold, og der udbetales derfor ikke AUB-lønrefusion til virksomheden under prøven.

 

Prøvens indhold

For at kunne deltage i svendeprøven skal lærlingen mindst have opnået ka­rakteren 02 i skolens afslut­tende bedømmelse.

Denne svendeprøve blev afholdt første gang i december 2019. Retningslimjerne for prøven er efterfølgende blevet revideret i marts 2020, og det er disse, som er gældende for prøven i juni måned. Retningslinjerne for hele svendeprøven er beskrevet i nederste meny-punkt til højre: "Retnnigslinjer for svendeprøve - PDF-fil".

Beskrivelsen nedenfor er yderst kortfattet.

Prøven har en varighed på 8 arbejdsdage (inklusiv introduktion) + 1 dag til bedøm­melse. Den daglige arbejdstid er fra kl. 800 til kl. 1600. Svendeprøven udføres i en bås/et rum og har til formål at dokumentere, om lærlingen selv­stæn­digt, kreativt og rutineret kan plan­lægge, beskrive og ud­føre korrekt bygningsma­lerar­bejde.

Der må kun benyttes vandfortyndbare malematerialer (substitutionsprincippet skal overholdes).

Indholdet i prøven er stort set det samme som i den tidligere prøve. Der er dog suppleret med en opgave i arbejdsbeskrivelse og opmåling. Indholdet er nu ”spredt ud på” 10 opgaver i stedet for tidligere 4 opgaver, hvilket giver en mere præcis bedømmelse og vægtning af de enkelte discipliner. 

Svendeprøven skal dokumentere, om lærlingen har opfyldt de fastsatte mål for uddannelsen. Derfor skal lærlingen vise, at man behersker de forskellige discipliner, og derfor skal samtlige 10 opgaver udføres. Hvis lærlingen ikke har påbegyndt arbejdet på en opgave, vil man således ikke have bestået prøven.

Arbejdsmiljølovgivningen skal overholdes. Der må kun benyttes vandfortyndbare malematerialer (kode 00-1), og substitutionsprincippet skal overholdes.
Manglende overholdelse af substitutionsprincippet betragtes som snyd.

De 10 opgaver er følgende:

Opgave 1: Design

Opgave 2:  Dekoration (hvori der indgår malematerialer og -teknikker)

Opgave 3:  Arbejdsbeskrivelse og opmåling

Opgave 4:  Farveefterligninger

Opgave 5:  Bundbehandling

Opgave 6:  Tapetopsætning på én væg

Opgave 7:  Færdigbehandling på øvrige vægge

Opgave 8:  Behandling af loft

Opgave 9:  Tidligere behandlet træværk

Opgave 10: Behandling af nyt træværk

Prøven afsluttes med, at lærlingen mundtlig præsenterer sit resultat for  svendeprøvekommissionen.

Før december 2019 skulle svendeprøven udarbejdes i henhold til et tema. Nu skal prøven udarbejdes i henhold til det tapet, som lærlingerne har får udleveret i løbet af det sidste skoleforløb (H3).

Tidligere blev de 4 opgaver hver bedømt i henhold til 7-trins-karakterskalaen, og den er ikke hel præcis. Derfor er der indført en ny bedømmelsesform, hvor der gives point: Hver opgave udløser et vist antal point, hvis udfører den fejlfrit. I hver opgave er der så beskrevet en række fejl, som trækker ned.

Bedømmelsen bliver således mere præcis, og det fremgår helt tydeligt, hvorfor lærlingen ikke har opnået det maksimale antal point i den enkelte opgave.

Ud over de antal point, lærlingen opnår i bedømmelsen, kan der i nogle af opgaverne suppleres med bonuspoint, hvis lærlingen har udført et ekstraordinært arbejde i løsningen af opgaven.

Afslutningsvis bliver antallet af de opnåede point for de 10 opgaver, helhedsindtrykket og den afsluttende mundtlige præsentation lagt sammen og omregnet til den gældende 7-trins-karakterskala. 

Bedømmelsen foretages stadig af 4 svendeprøvekommissionsmedlemmer. Tidligere gav hvert medlem én karakter, som dannede grundlag for det endelige resultat. Nu skal bedømmelsen udføres i fællesskab, og der skal være enighed om det opnåede antal point. 

Med hensyn til en detaljeret beskrivelse af bedømmelsessystemet henvises til retningslinjerne for prøven (PDF-filen).

 

Den opnåede karakter omregnes til 7-trinsskalaens hele karakterer, som indskrives sammen med ka­rakterbetegnelse og ETCS-karakterskala-bogstav i svendebrevet på følgende vis:  

Opnåede antal point 

(Indskrives ikke i svendebrev)

Betegnelse

Karakter

ETCS

400-599

Bestået

02

E

600-819

Bestået

4

D

820-919

Bestået

7

C

920-1019

Bestået med ros

10

B

1020-1119

Bestået med bronzemedalje

10

B

1120-1220

Bestået med sølvmedalje

12

A

 

Dokumenteret snyd - herunder tilsidesættelse af substitutionsprincippet - medfører bort­visning fra svendeprøven.

Lærlingen har efterfølgende mulighed for at aflægge svende­prøve for egen regning ved en kommende svendeprøveafvikling. (Virksomheden er ikke forpligtet til at forlænge uddannelsesaftalen frem til næste prøveafvikling).

 

Tilmelding

For at kunne deltage i svendeprøven skal lærlingen mindst have opnået ka­rakteren 02 i skolens afslut­tende bedømmelse. 

I skal tilmelde Jeres lærling til svendeprøve på

https://mffu.dk/virksomheder/tilmelding-til-svendeproeve/bygningsmaler/tilmeldingsprocedure/

 Lærlingen er tilmeldt, når virksomheden har indsendt en udfyldt praktikerklæring og indbetalt et svendeprøvegebyr på 5.500,- kr.